Nye medlemmer
Demensramte med deres pårørende er velkomne i vores venneforening
Vi søger løbende nye medlemmer
Det ligger i sagens natur, at der i en forening som vores, er et frafald.
Kontakt vores formand som beskrevet neden under, og få en god snak med ham, hvis i ønsker at blive medlemmer.
I binder jer ikke til noget. I kan starte med at blive prøvemedlemmer i 3 måneder. Denne periode er gratis (dog eksklusiv mad og drikke, når vi har fællesspisning). Hvis I herefter finder, at det er noget for jer, kan I fortsætte som fuldgyldige medlemmer. Foreningens kontingent er pt. 75 kr.
om måneden pr. person.
Bliv en del af vores daglige netværk
Vores erfaring er, at personer der bliver ramt af en demenssygdom, kan finde ro og tryghed i vores forening. Og for den pårørende giver det ny energi, til at klare en ofte svær dagligdag med en demensramt ægtefælle eller samlever.
På vores pårørendemøder kan vi drøfte de svære spørgsmål og støtte hinanden. Vi kan grine og græde sammen, for vi er alle i samme båd.
Ove Bossow, Formand
Hvis du ønsker at blive medlem af DemensCafeens Venner, så udfyld nedenstående kontaktformular for yderligere oplysninger, så svarer vores formand Ove Bossow, dig.
Du kan også vælge at ringe til ham, på mobil nr. 22 86 02 57.
Når en demenssygdom flytter ind – som en ubuden gæst – opstår der som regel sorg, frustration og fortvivlelse hos den demensramte og den pårørende. I starten føler man ofte afmagt og at man står alene.
Men på et tidspunkt får man behov for kontakt til andre i samme situation. Dette var tilfældet for fire af vores nye medlemmer, Mona og Klavs og Inge og Svend.
Ikke alle har mod og lyst til at fortælle om demens sygdommen. Dette gælder ikke for Klavs og Svend, der sammen med deres ægtefæller gerne vil være med til af nedbryde de myter, der også er omkring demens sygdommene. Dermed hjælper de også de familier, der er ved at få demens sygdommen ind på livet. Se digtet fra Klavs og videoklippet fra Svend og Inge neden for.
Min Ode (et særligt digt)
Mit tilfælde af demens hører ikke til de grelle,
Så nu vil jeg gerne have lejlighed til at fortælle
Til alle, som jeg kan betegne som fælle,
Hvordan jeg så, mit liv udviklede sig til en fælde
Det vil jeg gerne til demente + pårørende ”sælle”
Og her hjælper det ikke ud at skælde.
Men håber at få tanker og syner til frem at vælde
Her gælder det om hinanden at fatte
Og frem for alt åbenhed for omgivelserne at skatte
Så den demente ikke ned fra pælen dratte
Ved at den ikke-demente henover skratte.
Hvis du som ikke-dement spørger en dement om noget
Og du er for hurtig til selv at komme ud med sproget
Så er der noget DU helt har misforstået,
Den demente bliver efterladt som kørt over af toget
Trækker sig ind i sig selv og lukker låget
Og brænder inde med sin del af sammenkoget.
Min mistanke om demens opstod mens jeg sudoko løste
Tidligere kunne jeg ved at have løst de svære mig brøste
Jeg måtte i erkendelsen ’demens på vej’ mig trøste
Så jeg hos min læge sikker vished søgte
Men hos hende og andre var det kun uvished, der spøgte
Jeg ledte efter vished med hårde ord, lys og lygte.
Jeg var sikker på, hvad jeg kunne frygte
Jeg ville ikke fra min fornemmelse flygte.
Jeg plaged’ min læge, blev vred, det er ikke ordet
Ved sidste besøg banded’ jeg og slog i bordet
Man kan nok endnu se sporet
Men fair nok, man selv skal tage roret.
Det hjalp, jeg blev henvist til Aarhus Demens Klinik
Hvor Hanne mig gav et ganske kort øjeblik
Før hun hurtigt i sin konkluderende replik
Mig gav i forhold til min læge de sidste stik
Jeg diagnosen ’begyndende dement’ fik.
På grund af diagnosen jeg ikke mere bil føre
Jeg vil hellere mig, mit og mine ha’ på det tørre
Og lade andre for og med mig køre
Min glæde ved at betragte uden ansvar bli’r større
Og det er rart sine ben uden kramper at røre
Forannævnte har for min videre færd været godt grundlag
Så gennem Demensfællesskab Østjylland har jeg en ny sag
Dens titel vil nok på de fleste komme bag
Den blev introduceret i Kannikegade i november en dag
Jeg blev hurtigt grebet og fik for indholdet smag
Dens titel er ’MINDFULNESS med musik’, den fik et flag
Min musik professor forstår sig på demens, hun er en knag
Jeg started’ en fredag
10 uger i samme kvalitet kan jeg imødese i ro og mag.
Selv om jeg det absolut ikke troede
At jeg stadig havde det i mit ho’de
Var der alligevel noget der groede,
Da jeg begyndte i mine tanker at rode
Så jeg har skrevet mit brev som en ode
Og det har været en udfordring af de gode
Og jeg håber at have fundet en acceptabel metode
Klavs
